Danmark
Danmark

Nyheder

  • Vis alle
  • Nyt og nydt
  • Hotelnydt
25
AUG.

White Guide Awards den 9. november

Save the date! White Guide samt L&F byder, sammen med vores partnere, velkommen til årets vigtigste kulinariske event!

23
AUG.

KØBENHAVN: Magny

ANMELDELSE: Enkelhed er godt, kompleksitet er dejligt. Du får begge dele hos Jonas Mikkelsen i hans nye restaurant Magny i Ny Adelgade. Lokalet er blevet til en åben spisebar med plads til 16 personer om en stor træcounter og køkkenet i centrum. Det giver en personlig kontakt til køkkenet, der eksekverer retterne med præcision og perfektionisme. Stilen er både ny og klassisk med et personligt touch af Mikkelsens engagement i sporbarhed og bæredygtighed.

19
AUG.

HELSINGØR: Marienlyst

ANMELDELSE: Formatet er måske stort, men ankomsten er på ingen måde upersonlig. Ved skrankerne i den åbne lounge bliver vi mødt med store smil, og der er hurtigt styr på parkering, nøglekort og tidspunkt for tur i spaen. Den brede hovedtrappe og den atmosfærefyldte Marienlystsal minder om husets lange historie, mens hyggekroge med billard, bordtennis, dart og shuffleboard gør det let at finde et sted til en drink og dagens sidste samtale.

28
JULI

KØBENHAVN: Bottega Barlie

ANMELDELSE: Her er stemning på højt niveau, og måske man for en sikkerheds skyld skal bestille bord. Folk flokkes om pladserne, og rummet er fyldt op med borde. Forståeligt, for maden smager skønt, og råvarerne er i orden. Den rustikke stemning når helt ud til betjeningen, der er vældig sød, men på ingen måde struktureret. Vi skal have forklaret menukortet, hvor det foreslås, at man deler retterne og tager tre retter hver. Det giver jo en enorm mængde mad, så vi tolker korrekt, at vi nok skal deles om tre retter suppleret med noget brød. Og det viser sig at være en god idé.

26
JULI

ESBJERG: Hjerting Badehotel

ANMELDELSE: Hjerting Strand er et sted folk fra Esbjerg og omegn elsker at komme, et hemmeligt lille spot få minutters kørsel fra den vestjyske havneby. Her er ingen skæmmende souvenirbutikker, overrendt af turister eller lange køer til softice og pølsemix. I stedet finder vi her på Strandpromenaden nr. 1 skønne Hjerting Badehotel, der sammen med de omkringliggende store kystvillaer med formidabel udsigt, udstråler at her på kanten af Ho Bugt leves og nydes livet på den gode måde.

22
JULI

ODENSE: Madeleine

ANMELDELSE: I virkeligheden har vi mest af alt lyst til at blive ved med at få serveret den ene lækre og genialt udtænkte snack efter den næste. Ikke fordi de større retter er kedelige, men Yves le Lay, der har flyttet teltpælene fra København til Odense, er en formidabel madfortæller, og netop i snacksene ligger de helt store fortællinger ofte gemt.

3
JULI

ILULISSAT: Hotel Arctic

ANMELDELSE: Sne og isbjerge så langt øjet rækker. Det er svært at blive ked af det, når vi kigger ud ad vinduet på hotel Arctic i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat. Beliggende 250 km nord for polarcirklen, nærmere betegnet 69,22 ° nordlig bredde, er her isbjerge året rundt. Ilulissat er en relativt stor by set med grønlandske øjne med ca. 4500 indbyggere, 34 taxier og ca. 2000 slædehunde.

30
JUNI

AALBORG: Bach & Nyrup

ANMELDELSE: Parret Christian og Nadia står nu på andet år på egne ben midt i Aalborg, hvor de med fortjent succes udlever deres fælles gastronomiske drømme med restaurant Bach & Nurup. De er gået all in og spænder bredt med åbent til både morgenmad, frokost og aften. Med tidligere positive smagsoplevelser stærkt i erindringen, fra da de huserede andetsteds i byen, bevæger vi os forventningsfulde mod Budolfi Plads. Vejret er modbydeligt, og udtrykket fra det moderne røde murstensbyggeri er også til den kølige side, men da vi først træder indenfor, er alt varmt og trygt.

28
JUNI

FREDERIKSBERG: Fojetta

ANMELDELSE: Her er langt mere end blot en halv karaffel husvin som navnet Fojetta henviser til. Her er fremragende vine til meget rimelige priser, få men knivskarpe retter, der favner bredt med en god grøn side, og så er her et personale, der forstår at få os til at føle os særdeles velkomne. Et lille uprætentiøst sted, vi sidder jo nærmest i vindueskarmen, men mad og vin går vi ikke på kompromis med.

26
JUNI

KØBENHAVN: Sushi Anaba

ANMELDELSE: I et lille historisk genopført stenhus på yderste kajplads i Nordhavn gemmer sig en af Danmarks mest unikke gastronomiske oplevelser. Sushi Anaba rummer blot 14 pladser ved den smukke naturtro spise-counter, og det kan derfor anbefales at være hurtig på reservationsknappen. For bag de hvidsprossede vinduer og godt gemt væk fra det omkringliggende byggeboom venter en aften, der øjeblikkeligt transcenderer både væsen, tid og geografi.

  • Om White Guide
  • Klassificering
  • Annoncer
  • Presse
  • GDPR