Om White Guide
White Guide er Nordens førende restaurantguide
White Guide er Nordens førende restaurantguide. Vores mål er at være en drivende kraft i udviklingen af gastronomi og restaurantkultur i Norden. Nøglen er seriøse anmeldelser, fuld transparens omkring bedømmelseskriterierne og en høj journalistisk integritet.
Vi brænder for gastronomien og støtter op om de restauranter, som følger med tiden og flytter grænser i restaurantbranchen. Det stiller krav til os om at holde os på tæerne, og derfor har vi for nylig opdateret vores pointsystem, så det bedre afspejler dagens gastronomiske virkelighed. Kort fortalt vil vi have originalerne frem i lyset.
White Guide Danmark White Guide publicerer på hjemmesiden løbende nye anmeldelser af de bedste restauranter i hele landet - vi sætter en særlig ære i også at få udkantsområderne med. Samtidig udgiver vi ugentligt et nyhedsbrev, og vi slutter året af med en stor prisfest, hvor vi hylder de bedste restauranter i flere kategorier.
Niels Steenstrup Zeeberg er direktør for White Guide Danmark, og den danske redaktion består af Mikkel Wejdemann, Helle Brønnum Carlsen og Jesper Bo Bendtsen. Desuden har vi et dedikeret korps af anmeldere tilknyttet fordelt over hele landet.