Kan White Guide Danmark være til hjælp?
 
Til alle restauranter i og omkring White Guide Danmark.
 
Først og fremmest håber vi, at denne mail finder jer sunde og raske.

Vi ved, at det er foruroligende, ja for mange sågar katastrofale tider, på både det personlige og forretningsmæssige plan.
 
White Guide vil meget gerne orientere vores 300.000 månedlige følgere - jeres gæster - om, hvordan I hver især håndterer situationen for derved at bidrage til jeres omsætning. 
 
Fra og med torsdag den 19. marts vil vi begynde at præsentere en oversigt over jeres åbnings/lukke status, og hvilke af jer, der tilbyder take-away. Denne liste vil løbende blive opdateret. De af jer, der ønsker informationen ud torsdag, må meget gerne sende os jeres oplysninger senest onsdag middag.
 
Vi vil meget gerne appellere til, at White Guides følgere støtter sine favoritrestauranter på enhver tænkbar vis, fx ved at forudbestille bord eller bestille take-away. 

Lad os derfor gerne vide:
  1. Ønsker I at fremgå af White Guides oversigt?.
  2. Holder I fortsat åbent?
  3. Hvis I har lukket, hvornår planlægger I så at åbne igen
    (hvornår kan man reservere bord til?)
  4. Har I nogle specielle tilbud eller andet, I ønsker at fremhæve.
 
I givet fald bedes I skrive til os på: nsz@whiteguide.dk   
 
Ovenstående service tilbydes selvfølgelig gratis til både restauratører og gæster.
Det er essentielt, at Danmark bevarer en levende restaurantscene!
 
Vi hører også meget gerne fra jer med forslag til konkrete initiativer, som kan bakke op om opmærksomheden om jer i denne ekstremt pressede periode.
 
 
Mange mennesker afholder sig naturligvis fra at gå på sine favoritrestauranter, men de skal gerne bevare interessen og holde sig orienteret. Samtidig skal der jo gerne være en restaurantscene tilbage, når sundhedskrisen er overstået. 
 
Så White Guide arbejder ufortrødent videre med at opretholde gæsternes interesse for vores danske, færøske og grønlandske restauranter ved fortsat at lægge fire nye anmeldelser op om ugen. 
 
Vi fortsætter også med vores ugentlige nyhedsbrev og med at lave løbende opdateringer på alle vores sociale platforme, herunder selvfølgelig Instagram. 
 
Håber, at I holder jer raske og snart kan komme tilbage for fuld kraft.
 

Bedste hilsener

 

Niels Steenstrup Zeeberg

Direktør

White Guide Danmark

Telefon +45 40 64 58 68

whiteguide.com

Følg White Guide Danmark på Instagram

https://www.instagram.com/whiteguidedanmark/

@whiteguidedanmark

Read more