Alf

Restaurant Alf i Frederiksberg kombinerer elegant det ny-franske bistrokøkken med nordisk sæsonbaserede råvarer, der får smag og inspiration fra såvel Asien som Fyn. Retterne er små og kreative til at dele i en varm og intim atmosfære. Vi sidder nemlig tæt i det lille lokale, og man skal ikke være genert og nervøs for, at nabobordet kan følge med i samtalen – for det kan man ikke undgå. Til gengæld kan man orientere sig og lade sig inspirere af det, der serveres hos naboen.

Det er Malte Sørensen med kælenavnet Alf, der står i køkkenet med udsigt over det meste af lokalet. Han har tidligere været omkring Septime og David Toutain i Paris og har haft titel af køkkenchef på Geist på Kongens Nytorv, og det cv giver gensmag i retterne.

Vi lægger ud med et sæt østers, hvis oprindelse vi aldrig fik opklaret, med en juice af kiwi og kosho, der gav det salte og mineralske bløddyr et let modspil med sødme, syre og varme. En dejlig frisk start, der blev fulgt op med udbenede kyllingevinger marineret i szechuan peber og pakket ind som en taco i et shiso-blad – ren comfort-food med den tindrende varme omkring den fyldige kylling og den grønne aromatik fra shiso-bladet. Vi slikker fingrene og er fristet til at bestille en omgang mere.

Kortet er ganske omfattende med otte snacks, hvor af to skiver brød med smør er en af dem, otte mindre retter, to hovedretter med overvejende vægt på det grønne og fiskeretter og fem desserter. Ligeledes er vinkortet bredt med et flot udvalg af især europæiske producenter med en bæredygtig tilgang. Vi falder for en Juravin, Patchwork Chardonnay fra Bénédicte og Stéphane Tissot, der med sin fylde og noter af citronskal, gær, ristede nødder og honning står flot overfor det meste på kortet.

En gedeost med sprødt modspil fra topfriske, grønne asparges sidder lige i skabet, mens vi bliver helt fortabt i en meget let tilberedt makrel med abrikos og vadouvan, der forbinder havets mineralitet med frugtens solrige sødme og varmen fra de aromatiske krydderier. Den fisk kan bare så meget i kyndige hænder. Mindre heldigt er den grillede jomfruhummer med jordbær, mynte og sumak, hvor den stakkels jomfruhummer med sin naturlige sødme overdøves af jordbærrenes intense og modne sødme. Sommerligt ja, men med en lang eftersmag fra sekundanten på bekostning af hovedrollen.

Man behøver ikke at være født på Fyn for at forstå og sætte pris på brunsvigeren og den cremede is med tonkabønner. Det er velsmagens grundfjeld, og en af grundende til at vi får lyst til at komme igen på Gammel Kongevej, hvor Alf præsterer i den gode ende af meget god klasse.