Ma Cuisine

Menuen med seks serveringer står til sympatiske 292 kroner. Hvis man vil have vand til, med eller uden brus, koster det otte kroner ekstra, så vi lander på tre krøllede hundredkronesedler for en fuld menu inklusiv noget at skylle efter med. Så kan de fleste være med.

Vi er i den livlige ende af Ravnsborggade, hvor folkene bag restauranterne LaLaLa og 20A har ladet sig inspirere af de mange franskorienterede restauranter med priser i den mere venlige ende af skalaen. Tjenerne taler overvejende fransk, og lokalet emmer af joie de vivre blandt loppefund fra franske markeder og gæster i livlig samtale. Fantasien skal ikke meget på overarbejde for at frembringe følelsen af at befinde sig i en lille parisisk bistro.

Pakken består af fire forretter, en hovedret og en dessert, og med lidt luft i budgettet går vi på jagt i vinkortet, der både byder på et rigt og varieret glasudbud, men også en kælderliste med fine fund fra de fleste franske vinregioner. Vi falder over en Pernand-Vergelesses fra Domaine Pavelot, der med sin fylde og noter af citrus, kvæde og let fad, kan bære os igennem forretterne. Her lægger Ma Cuisine bistroautentisk ud med en lille svinerillette med tilhørende grov sennep og cornichoner efterfulgt af en sprød salat med friske figner, pære, valnødder og vendt i en tilpas lille mængde vinaigrette, der sikrede at elementerne ikke blev udblødte men bevarede deres sprødhed… klassisk og simpelt men lækkert. Bedst og mest mundvandsdrivende er den grillede pulpo tilberedt escabeche med fennikelcrudité og persille, mens en friturestegt camembert føltes uden kontekst blandt forretterne med sødmen fra blåbærkompotten.

Hovedrettens tatar med pebermayo, syltede rødløg serveret med knasende pommes frites og aioli er som dopamin til belønningscenteret, især når kødet som her har struktur og bid. Medspisers torsk er perfekt tilberedt, så det sarte, hvide kød skilles i flotte lameller. En intens og dyb muslingesauce, syltede hvide asparges og nye kartofler sikrer en god bund i smagen. Bistroklassikere man ikke kan sætte en finger på.

Vi slutter af med henholdsvis en skive 24 måneder comté med kvædekompot og en upåklagelig jordbærtærte med mynte og vaniljecreme, som vi løfter med et glas Macvin du Jura og sender imaginære kindkys til Ma Cuisines koncept. Det er ikke gastronomiens svar på raketvidenskab, men det er ærligt, livligt, hyggeligt og med masser af velsmag for skillingen i en grad, så vi får lyst til at komme igen og igen.