


Smagens mester går i land
Det er mere end 15 år siden, at Mikkel Maarbjerg valgte at lade gryderne stå i den klassiske restaurationsverden. Han ville forandre verden gennem projekter. Det har han i lille skala gjort, men en erfaren ”smagens sømand”, som Mikkel vel må siges at være ud af en meget sejlende familie, manglede fod under egen gryde, og den har han i sandhed fundet i sit nye sted Vie nede i det nye og ikke altid lige fremkommelige Nordhavn.
Konceptet er en nutidig bybistro, og det holder max. Vinkortet, hvorfra Gin Isabel skænker og klogt forklarer, er langt over det normale bistroniveau, og alle vine er prissat utroligt sympatisk. Også vinparingen er udsøgt. Stemningen er præcis som Maarbjerg udstråler, begejstret og afslappet. Skuldrene er nede, der er styr på smagene. For Maarbjerg er om nogen knivskarp i tekstur og tilsmagning. Det lyser klart ud af første ret fra dagens menu til 650 kr. for 3 snacks og 4 retter.
Den pivfriske løjrom fra den Botniske bugt ligger på fed cremefraiche med masser af smagfyldt dild, god syre og det pikante pif af rå løg. Helt klassisk, men beviset på at klassikere kan være det ypperste, når både fødevarernes kvalitet og tilsmagningen er toptunet. Yummieffekten understreges af det tilhørende lille kartoffelfladbrød. Maarbjerg vælger med krav om nærhed i råvarernes produktion, og hvis dette ikke er muligt i forhold til kvaliteten, så vinder smagen over alt andet. Heldigvis har køkkenet en god grøntsagsleverandør, Amalie, der er Maarbjergs datter, der driver et regenerativt landbrug. Herfra kommer den imponerende tallerken af nyhøstede grønne sager, der er basen i hovedretten suppleret med onglet (nyretap) af forbavsende mørt malkekvæg og akkompagneret af Ampelos Pinot Noir 2019 fra Santa Rita Hills i Californien. Inden har vi fået nok aftenens mest fantastiske ret nemlig flere grøntsager fra Amalie – denne gang med vægt på kål og stikkelsbær serveret med hummer, der er yakitorigrillet og krydret med piment d’esplette og en svag smag af syre fra asier, der bare toner lidt i den luftige hummerbisque. Klassisk med en god Riesling fra Hugel.
Det er i det hele taget en form for lille protest mod alt for meget staffage, der er stedets røde tråd. Hvis noget smager godt og kan holde vand på produktionssiden, så er Maarbjerg ikke bange for at vise, hvad han kan - i al ydmyghed. Desserten er derfor netop det, man drømmer om: en lille lun mandelkage, saltkaramelsauce og en hjemmerørt kugle god vaniljeis. På forespørgslen om hvad der er den hemmelige ingrediens, da desserten smager himmelsk, lyder svaret: Masser af kærlighed. Her er også a la carte, hvilket understreger, hvor nemt det bliver at komme her igen og igen og blive glad i både mave og hoved i mesterlig klasse.