Odette

Strædet, som Kompagnistræde også kaldes, har altid været et bedre sted end nabogaden Strøget at gå hen for at finde anstændige spisesteder. Det gælder også for Odette, der er en del af Norrlyst koncernen. Det varme lys strømmer os i møde på det vinterkolde hjørne, og det søde måske lidt uerfarne personale får os vist et godt bord.

Det er italiensk delemad, som du finder det mange steder i hovedstaden for tiden, så konkurrence sammenligninger er der nok af. Odette klarer sammenligningen rigtig godt grundet den gode smag i samtlige retter og takket været vores særdeles søde og forandringsparate tjener. Vi spotter nemlig, at der som dessert kun udbydes tiramisu og oste, hvilket ikke er det, vi drømmer om. Men da vi får at vide, at det er muligt at servere en blodappelsinsorbet med kakaosorbet, slår vi straks til, og det fortryder vi bestemt ikke. Vores måltid afrundes med alt det gode, der ligger i to velrørte sorbeter med bitterhed, syre, sødme og friskhed i en iskold og opkvikkende dessert.

Til trods for den for os mindre opsigtsvækkende ordlyd om antipasti retterne – hvem skal ødelægge vores buratta med et græskar? – må vi bøje os, for netop denne ret har fundet synergien mellem den lidt melede skive bagt græskar og den fede friskost, så vi næsten slikker tallerkenen. Den råmarinet torsk med blodappelsin og rosenpeber er lige som vitello tonnato’en veltillavet og veltilsmagt, men ikke noget særsyn. Det grydeformede ølandsbrød, der i krydssnittet har fået velkrydret porresmør, der netop er smeltet ind i den lune krumme, er til gengæld mere end almindelig godt.

Vinkortet er ikke så stort, men til gengæld er der et pænt udvalg af glasvine til fornuftige priser, og med ekstraordinær god service og guidence får vi lov at smage fra et par åbne flasker, så vi kan bestemme os for, hvilke glas vi skal drikke. Da maden er relativt ukompliceret, skal vinene være ligeså, og vi indleder med et rigtig fyldigt og friskt glas orange Sauvignon fra Petr Marada, 2020, fra Moravia i Tjekkiet.

Til de efterfølgende pastaserveringer, plin i brodo med parmesan og bucatini med vildsvineragout, som vi vælger at dele, nyder vi en frisk pinot noir 2021 fra Jeff Carrel i Frankrig. Kaffeudvalget er ikke stort, og varm mælk findes ikke, men smilet forbliver, og vi ender med en moderat regning og en god fornemmelse af mæthed og smagstilfredsstillelse i den høje ende af god klasse.