Brasserie Post

Et simpelt knips eller rettere en simpel tur gennem postkontorets dør og du står i et brasserie, der kunne ligge hvor som helst i New York eller Chicago. Gennemført art deco-stil fra belysning og vægbeklædning til skrifttype på tallerkenen. Vi føler os velkomne og nyder den diskretion, som de karry/rustfarvede gardiner mellem bordene skaber i det store rum fra 1922 tegnet af Thorvald Jørgensen (genopbyggelsen af Christiansborg Slot) i nyklassicistisk stil. Art deco vokser frem i samme tidsperiode, så det passer fint, at det indre af den ydre klassicisme er mere moderne.

Claus Meyer er bagmanden, og hans forkærlighed for Frankrig slår helt igennem på menuen, hvor alt først står på fransk. Og det er virkelig fuldstændig som et fransk brasserie med god mad i den gode traditionelle stil. Lidt spræl er der dog i køkkenet for kyllingelevermoussen serveres kold og bastant med tre næsten karamelliserede madeleinekager og en skefuld hakkede svesker i armagnac. For sødt til vores smag at indlede med. Hvorfor ikke eksperimentere med en mere salt dej til madeleinerne? For formen er sjov og en af de få retter, der udfordrer det traditionelle.

I glasset har vi fået anbefalet et glas rosé mousserende pet-nat, hvis læskende frugtfylde går rigtig godt til den i vores smag for søde starter.

Julesalat med roquefort og valnødder er jo en klassiker, men måske lidt for lidt gastronomisk udfoldelse, mens de kogte porrer med hasselnødder og hasselnøddeolie lige genopfrisker, hvor godt en porre kan smage, selv om den er tæt på meget køleskabskold. Begge til den nette sum af 95 kr.

Kortet er tro mod det bondske franske på forretssiden med løgsuppe og blodpølse-kroketter, hvis man ikke lige sigter efter de to føromtalte grønne serveringer. Også blandt hovedretter bliver det tænkt en vegetarret ind. Pithivier med blå kartofler som fyld er en håndværks præcis og meget smuk ret med tilbehør af trompetsvampe og radicchiosalat, men fyldet kunne sagtens have været mere spændende tilsmagt, især når man tænker på, hvor meget tid, der er brugt på formen.

Den er der til gengæld ikke gjort så meget ud af i servering af den hvidvinsbraisserede kanin i form af et mørt og stort lår lagt på grundigt smøromrørt kartoffelmos og kraftig skysauce med krydderurter. En fransk farmors fryd. Især også med et godt glas Domaine Didier Amiot Morey-Saint-Denis 2020, der efter lidt tid i glasset glimrende stod distancen til den fyldige kaninret.

Fylde er tilsvarende, hvad der præger desserterne, hvor valget er mellem en tæt, sød næsten klistret valnøddetærte, der bliver reddet af en tilcharmeret kugle vaniljeis, profiteroles med is og chokoladesauce, pain perdu med romkaramel, rosiner og fløde eller en forbilledlig let og frisktflydende crème brûlée.

En god gedigen middag i et formidabelt lokale og venlig serviceminded betjening placerer Post i meget god klasse som et traditionelt brasserie.