Ambra

Sovino gruppen knopskyder med raketfart, og denne gang med ingen ringere end Andreas Bagh og Peter Pepke som bagmænd for det stort anlagte spisested, der er som taget ud af Tribecca NY, hvor italienske immigranter har adapteret moderkøkkenet til et uhøjtideligt delevenligt køkken med grundig smag af Italien.

Her er susende travlt, og de mange tjenere og afryddere på gulvet gør et stort arbejde. Arbejdsdeling kan være godt, men bliver skidt her, fordi det kun er ”sommelier”erne, der må tage mod vinbestilling og skænke vinen. Og da her kun er ganske få til denne servicedel, risikerer man at vente meget længe på at få noget i glasset. Allerede indledningsvis lykkedes det os at vente noget nær 10 min., før der kom vand og menukort. Dernæst en overraskende begrænset vejledning i hvad nogle af de mange fristende glas kunne og ikke kunne, hvilket er særdeles synd, fordi kortet er genialt med glasserveringer af rigtig mange flasker og med mange meget rimelige priser, som netop er Pepkes idé om det ideelle vinkort. I løbet af få minutter efter vi har bestilt, får vi serveret en kraftig rød – en i øvrigt herlig Titolo, Aglianico del Velutre fra Elena Fucci, som vi først skal have til vore primi, i stedet for at få serveret den bestilte Berlucchi Franciacorta 61 fra magnum flaske, der skal gå til vore antipasti serveringer. Forståeligt at man kan begå en fejl, men engagementet forbliver fraværende. Ingen af de skænkede vine bliver forskænket, så vi kan smage.

Irritationen forsvinder da vores særdeles servicemindede og empatiske tjener hurtigt bringer os Ambras ikoniske foccacia, burrata med store flageolet bønner og super veltilsmagt dressing, en fyldig og perfekt håndteres ottearmet blæksprutte i klassisk salatfølge med kartofler og oliven og fire store rå røde rejer fra Sicilien, der næsten smelter i munden. Vi er løbet tør for bobler allerede midtvejs i disse herligheder, og begynder at spejde efter ham, der må servere vin, men han er sunket i jorden, så vores tjener med øje for alt begynder en eftersøgning, der dog er lidt tid om at lykkes.

Atter redder vi humøret med nogle fyldige, smagfulde og skønne primi. En gang cavatelli pasta med vogole muslinger, olivenolie, nduja, bønner og tomat. Den ret kunne man snildt falde forbi og nappe en hverdagsaften med et enkelt glas vin, ligesom også pappardellen med dyreragout, enebær og kastanjer er en ægte skøn vinterret fra støvlelandets køligere områder. Her bliver vi også i valget af en Pinot Nero, Pigeno 2021 fra Alto Adige, der matcher de helt enkle men møreste saftigste og smagfulde lammekoteletter tilberedt saltimbocca style med særskilt bestilt lunt grønt af broccolini og spinat samt en frisk fennikel salat med pistacier og rød grape. En i særklasse god secondo!

Vi rykker ud i den store barlounge og indtager en svært god tiramisu og en appelsinmættet blodappelsinsorbet, mens stemningen af en kort tur til New York stadig får os til at se spejdende efter Robert di Nero. Mad, vinudvalg, tjenerservice, lokale og stemning er lige i øjet, så måske et par ekstra hænder og øjne på vingulvet vil fuldende denne gode oplevelse i meget god klasse.