Gabrielle

Man behøver hverken at være formfuldendt udi hverken fransk sprog eller kultur for at få glæde af Gabrielles frankofile køkken, for Norrlyst-folkene bag har gjort hele arbejdet for gæsten og tømt den store franske værktøjskasse ud over lokalerne i Vestergade. Til tonerne af harmonikamusik à la Pigalle arriverer vi således til et lyst, gulmalet lokale med høje paneler, palmer, pejs, små intime borde med hvid dug og de klassiske Thonet stole i bøjet træ. Vi mangler kun et drys uforskammethed fra en tjener med stift forklæde og moustache for at fuldende illusionen.

Konceptet er nemt at forstå med en klassisk opbygget menu med tre appetizers, tre forretter, fem hovedretter og tre desserter – alle retter med ophav i det traditionelle franske bistrokøkken. Dertil et vinkort udelukkende med franske vine, hvor hovedvægten er lagt i et fornuftigt mellemleje hvad angår pris og kvalitet.

Vi lader os forføre af hele menageriet, og ved synet af de flade coupe-champagne glas, der sjældent gør noget godt for de ædle boblers aroma og smag, men mere tjener som et postkort fra 1930ernes dekadente parisersaloner, lader vi alligevel æstetik vinde over praktik og går med champagne til hele måltidet. Og netop en flaske l’Atavique Tradition fra Mouzon-Leroux, der har lagret tre år på bærmen, er lige netop så udviklet og kompleks med sine lette nødde-noter, at den kan udfylde opgaven. Først til en knivhakket tatar af økologisk okse med en trøffelmayo med hele syltede solbær til at give syre og bladgrønt – simpelt, nemt og velsmagende. Ligeledes er smageskeen i fuld balance og tunet ind på efteråret ved hovedretten – en hel farseret vagtel med garniture af skaller fra dampede salatløg, majs og kantareller – og dertil en sauce på hønsefond med creme fraiche, rørt op med en estragonolie.

At passionsfrugtcoulisen så ikke helt formår at balancere tørstof og bitternoterne i en kugle kakao-is spolerer ikke oplevelsen af en fransk aften i god klasse. Ingen franskmænd vil føle sig langt hjemmefra på Gabrielle.