Masseria
Åndehul i Kødbyen
Der er gang i Kødbyens barer og spisesteder, hvor man kan få udlevet en masse energi. Er du imidlertid ikke til det helt høje lydniveau eller alt for rå indretning, byder Sovino-gruppens nyeste sted, Masseria pastabar, på roligere omgivelser og masser af håndlavet siciliansk keramik.
Er du doven, kan du fralægge dig valgets besværligheder og vælge menuen. Vi er for nysgerrige og vælger i stedet blandet, især da kortet lægger op til, at man nemt kan dele alt. Det meste smager rigtig godt, men parmesankuglerne og stedets fortolkning af carbonara falder igennem og helt til jorden. Parmesankuglerne er tørre og uden smag, men de bliver reddet af en fed esdragoncreme, som vi smører dem grundigt ind i for at udligne tørken. Her er gode vine på glas og flaske til virkelig fair priser, så tørken afhjælpes også godt af et glas Soave fra Pieropan, 2022.
Blæksprutten med karoffelmos og hvidløgsmayo er ok, især hvis man ikke kan lide blæksprutte for den er ikke særligt smagsmæssigt til stede i retten. Stracciatelle osten klæder de marinerede agurker, og vi søber den op med det nybagte foccaciabrød, der også har selskab af en god olivenolie. Bedst rent smagsmæssigt er tataren, der faktisk er grundigt rørt og tilsmagt, serveret med en fed pistaciecreme og klappet sammen mellem to skiver stegt foccacia.
Til pastaretterne nyder vi en Barbera d’Asti, Ca’Di Pian, 2020 fra det gode hus Spinetta, der er så blød og dog så frisk, at vi kan matche den til det hele. Rigatonien med brunet smør, muslinger og sky, samt stegte salvieblade smager lige præcis så skønt, som al enkelthed i det italienske. Denne sti skulle køkkenet holde sig til. For Trottole Carbonara er langt fra den bløde æggemasse med sprødstegte guanciale stykker, der skal svøbe sig om pastaen. En parmesanosteskum og en lidt for fast æggemasse lægger sig nærmest parallelt smagsmæssigt til pastaen og giver ikke mening for os. Det gør desserten heller ikke med en fortolkning af tiramisu til en form for softice med mascarponeskum og en ladyfinger som stang. Fed og fad – nyfortolkninger er ikke sagen her, men når køkkenet holder sig til det klassiske er her mange gode takter, gode vine, god betjening og god stemning i god klasse.