Miró

I en evig foranderlig og konkurrencepræget gastronomisk verden er det beundringsværdigt, hvordan Toni Leichtle har drevet restaurant på konstant højt niveau i over 30 år. En kulinarisk succeshistorie et stenkast fra Aros-regnbuen i smilets by.  

Miró er kort fortalt et stykke århusiansk kulturhistorie. Tyskfødte Toni var fra start lysår foran på diverse ”fine dining” parametre, og en lokal gastronomisk bastion længe før resten af byen vågnede op til dåd. Men efter at have kørt på højeste klinge i ualmindelig lang tid, valgte han tilbage i 2018 bevidst at skrue en smule ned for både tempo og det skyhøje ambitionsniveau. Miró version 2.0 blev en realitet.  

Identiteten er heldigvis flot bevaret og fundamentet fuldt ud intakt. For indenfor i restaurantens imødekommende og lyse rammer handler det forsat om at skabe mindeværdige spiseoplevelser gennem generøs velsmag, lækker vin og Tonis nærmest familiære værtskab – og det lykkes de stadig til fulde med. Konceptet er i dag ukompliceret og prisvenligt indbydende, så alle kan være med – 5 retter inkl. snacks er sat til 495,- og den medfølgende vinmenu har samme prisskilt.

Vi lægger ud med tre simple små mundhapsere, som smager fornøjeligt, men som udtryksmæssigt ikke gør meget væsen af sig. Til gengæld mødes vi i første ret af en smuk kærlighedshistorie mellem Norden og Asien. En mundvandsfremkaldende kombination af torsk, tang, litchi i forskellige tekstur, ”broken gel” sauce på skovsyre og kærnemælk samt én is på sidstnævnte, får os til at skrabe tallerkenen grådigt efter de sidste dråber. Kølig innovativ balance mellem sødme og syre, som flot komplimenteres af et glas egen importeret Mosel riesling - Kabinett Feinherb 2020 - fra vinhuset Kerpen. En imponerede velkomponeret ret, som efterfølges af en delikatsmagende rustik ”kartoffelsalat” med peberrod, bakskuld og blanquette-creme, der dog ikke når helt samme smags- og finesseniveau.

Toni har gennem årene bygget et imponerende vinkort op, og fristelserne i det tilstødende vinlokale er et trækplaster i sig selv. Aftenens forskellige vinmatch sidder samtidig lige i skabet, selvom de ikke er bange for at udfordre undervejs. F.eks. med en smagsdivergerende orangevin fra Alicante, der kobles sammen med bl.a. laktofermenteret gulerod, brændt gær-crumble og flot flagende lange. En ret som er konstrueret til vinen og ikke omvendt. Vi kommer generelt rundt i verden, og der er ingen besnærende køkkendogmer, så længe det smager.

At der er styr på både det køkkentekniske og diverse smagssammensætninger, understreges igen med rosa gris, fløjlsblød sellerimos og lokalt sankede svampe, der nydeligt bindes sammen på tallerkenen af en mørk intens efterårssauce.  

Vi runder aftenen af med en lettere overdimensioneret dessert, der nærmest er to desserter i én. Et væld af indtryk fra bl.a. julekrydret is, choko-brownie, luftig nougatsouffle, glaseret blomme og valnødder sætter sammen med et udmærket glas portvin - Carm LBV 2012 - et lidt overvældende punktum på den ellers gode historie.  

Det ændrer dog intet ved, at vi her har at gøre med en rendyrket ”value for money” oplevelse, og at vi tilbagelænet, mætte og glade til sidst blot må konstatere, at der i form af Miró rent faktisk kan findes guld for enden af regnbuen i Aarhus.