Restaurant

Safari

Klassificering

FINE LEVEL

Hyggelig oase til enhver pengepung

På Nørrebro i København ligger et nyt hipt sted, hvor der er plads til alle. Priserne er yderst rimelige, maden velsmagende og mættende og vinkortet pakket med naturvin. En menu med otte deleretter koster 325 kr., men det er også er muligt at bestille de mindre retter à la carte. Bænket ved vinduet i det shakeragtige lokale bliver tallerken efter tallerken ekspederet med venlighed, indlevelse og rimeligt tempo, der tilpasses bordet. Nogle af retterne er super klassiske og simple som god melon og årgangsparmaskinke eller sojamarineret tun i tykke skiver med feldsalat og jordnødder. Her er de tykke skiver gode, mens den tykkelse ikke dur til kammuslingerne med ærter, glaskål og løvstikke, der stikker af med al smagen. Til gengæld er de grillede gulerødder med vadouvan-beurre blanc, dashi og hasselnødder den optimale måde at servere gulerødder på. En toast med salviemayo, langtidsbagt tomat og ansjos sikrer umamiens vederkvægelse, og fettucinen med citron-muslingefond og persille sørger for mæthed, der bliver skyllet ned med orangevin eller rød bourgogne fra David Duband. Superhyggelig lille oase i god klasse til enhver pengepung.

Contact

Adress

Baggesensgade 9
2200København

Phone

+45 27622222

Web

https://www.restaurantsafari.dk

Other places nearby

News