Restaurant

Louises Fiskebar

Klassificering

FINE LEVEL

Flotte fisk gør det ikke alene

Kødet er på retræte i disse år, hvor klimabevidsthed og kødskam har resulteret i stadig flere nye restauranter, som orienterer sig mere mod grønt og fisk. På Louises Fiskebar afslører navnet alt om linjen, og på restauranten på Hotel Kong Frederik ved Rådhuspladsen lægges særlig vægt på havdyr fra danske farvande og danske råvarer i øvrigt. Indretningen er afslappet med borde uden dug, og lokalet er delt med en hvid skillevæg med sprossede vinduer og afskallet maling, som tilføjer lidt sommerhusagtig retrohygge til de ellers lidt anonyme omgivelser, hvor den tjeppe og søde betjening tilføjer kulør på aftenen. Det lokale råvarefokus ser vi allerede i første ret; en ’ceviche’, hvor limesaften er skiftet ud med havtornsaft, og hvor den hvide fisk er byttet ud med dansk makrel. Ideen er fin, men makrellens fede tekstur og rustikke smag forekommer uegnet til denne tilberedningsmetode. Gravad laks mad masser af dild og en grøn terrine af porretoppe med lidt syrnet fløde til er en ok, råvarebaseret fornøjelse, men til den noget enkle side. Til gengæld mestrer man kunsten at stege en fisk. Hovedretten er pighvar stegt på benet, og de høje fileter af mesterligt stegt fladfisk har stor saftighed, godt suppleret af en sauce nage med masser af sommergrønt som ærter, blomkål, gulerødder. Herligt håndværk. Fra det noget sparsomme glaskort finder vi en generisk chablis, som ikke helt kan matche den magtfulde fisk. Generelt savner vi et mere spændende udbud af drikkevarer. Hos Louises har man valgt at køre med et vinkort fra en enkelt importør, suppleret af Carlsbergs udbud af øl og sodavand. Hvis man vil gøre sig bemærket på den københavnske restaurantscene i dag – og også ønsker at tiltrække de lokale, kræver det et mere interessant drikkevareudbud. 

Contact

Adress

Vester Voldgade 25
1552København

Phone

+4533765941

Web

http://louisesfiskebar.dk

Other places nearby

News