Aro

”Ja, det er 16. gang, jeg er her inden for det seneste år” forklarer en herre ved nabobordet os. ”Fordi det er så forbandet godt, og så er det til at betale”.

Ved selvsyn eller snarere selvsmag kan vi verificere udtalelsens rigtighed. Vi er vandret ud til Østerbro i Odense i det lidt øde industrikvarter, og her åbenbarer sig et transformeret autoværksted som del af en maskinfabrik, der nu danner rammen om en funky og charmerende indrettet lille neobistro med fremragende mad i øverste del af mesterklassen.

Mens vi sætter os med et glas Brut Nature, Les Greffiers fra Loire på ren chenin blanc, sænker freden sig takket være den rolige, smilende og inviterende varme stemning, der stråler fra køkkenet og personalet på gulvet. Menuen Store Aro med syv retter, snacks, vine til, vand og kaffe koster kun 2000 kr. person, og alt sidder lige i skabet. Min sjæl hvad vil du mere?

Kokken og medejeren Christoffer Schärfe har lige som resten af køkkenet opdragelsen i orden med fortid på bl.a. Geranium og Pluto, så udtryksformen er både stram og samtidig vidtfavnende. Maden er knivskarp, lettere innovativ og med en form og smag, der står distancen til hvad som helst. Filosofien om at tænke på det nære viser sig mange steder i løbet af aftenen, lige fra de små spæde salturtstængler, netop plukket ved Assens, der pynter nyttigt på den indledende crustade med taramosalata (røget torskerognscreme), den milde ramsløgsolie på årets første spæde ramsløgsblade til de mange smagsintense grøntsager gennem hele måltidet fra Palles Have ved Ringe.

Vinmatchet er også fornemt, som når arneis fra Piemonte skifter karakter til mandelsmagende superhelt, når den indtages med blækspruttepasta med røget spæk, persillerodspure, sikrom (rogn fra fisken helt) og en ajo blanco med mandelolie. Smagsudfoldelserne kommer som et velkomponeret musikstykke, hvor kartoffelraviolien med fyld af porre, toppet op med caviar fra Gastro Unika omkranset af grillede Gillardeau østers, kålskud og en beurre blanc på champagne og østerssaft beriger os med masser af umami, kokumi og frisk hav. Den efterfølges så af grillet havtaske med urtesauce, der buldrer af sted med klorofyl og syre. Og det er jo altid godt. Hver ret sin egen identitet, men samtidig som del af et koreograferet stykke, hvor intet kan undværes.

Ej heller de perfekte desserter, hvor favoritten er is på citronverbena ovenpå en namelaka (cremet let, japansk inspireret lys chokoladecreme), der igen ligger på en hvid chokolade”brownie”, der sluttelig hviler på blåbær, sorte oliven og citronskal. Her er alt til dessertelskerens drøm med syre, cremethed, let bitre chokoladenoter, fylde fra kagens righed, knas og bunden af frugtig friskhed. En storslået aften i flot mesterklasse, der bestemt er en tur til Odense værd.