Amstrup & Vigen (Dyvig Badehotel)

”Vi er Danmarks smukkeste badehotel” lyder det selvsikre postulat, som står skrevet på dørene på Dyvig Badehotel. Der er nok noget, for med en placering lige ud til Dyvig-bugten ligger det genopbyggede badehotel umanerligt godt. Det gennemført altmodische hotel emmer af svundne tider. I restauranten med udsigt over vandet hænger lysekronerne fra loftet, bordene er beklædt med tykke, hvide duge, og væggene prydes af malerier med maritime motiver. Her har man det godt. Gastronomisk orienterer man sig også mod klassisk velsmag, og råvarer som kaviar, jomfruhummer og foie gras hører naturligt hjemme på menuen. Aftenmenuen starter med sublim oscietra-kaviar, jomfruhummertatar og karseis, hvis sødme og udtalte bitterhed dog skygger for den gode kaviar, som fremstår bedst uden. Vi får dampet rødtungefilet klædt i knaldgrøn persillesauce, kaviar og små syltede løg, hvis sødme og tekstur klæder den klorofylsmagende servering og den smørbløde fisk. Vinvalget rammer plet med en fræk naturhvid fra Domaine Gauby, hvis salte mineralitet og lette oxidation rammer kaviarens nøddetoner rent. Det uovertrufne vinkort rummer næsten alle tænkelige topproducenter og et stort udvalg af spektakulære glasvine til små priser. Til gengæld skal man beslutte sig for det hele inden middagen. Det er sært at sidde med munden fuld af eftermiddagskage og bestemme sig for samtlige glas, man ønsker at drikke senere. Og det holder ikke, at den lovede premier cru-bourgogne pludselig er blevet til en kommunevin – uden at betjeningen selv har opdaget fejlen! På et sted, hvor vinen har så central en plads, er det skuffende at få serveret stuelunken bourgogne til hovedretten. Den slags skal der være styr på på dette niveau, men betjeningen er Dyvigs akilleshæl. Venlig, men med en komplet mangel på viden om, hvad der serveres. De fleste spørgsmål besvares med et ’det ved jeg ikke’, uden at der følges op med svar. Det kan dog ikke ødelægge glæden over stegt havtaskehale med sprødt ydre og blankt indre og intens trøffelcremesauce og syltede artiskokker, som giver herligt syrespark til serveringen, som rammer lige ned i lystcenteret. Rameys bourgogne-inspirerede chardonnay har fadvanilje og syrefast rankhed til at styre serveringen rent hjem. Bravo. Køkkenet står allerstærkest, når man følger den enkle og råvaredrevne linje, og den stringens mangler i hovedretten, hvor smagsfattigt skovduebryst svømmer i sjasket rødvinssauce, rødbeder, kål og rørhatte, som ikke er tilsmagt og har tekstur som var de blevet udblødt. Midt i højsæsonen! Der følges op med en platte af gode Arla Unika-oste, der desværre serveres en anelse kolde. Dyvig har et enormt potentiale, som ikke forløses til fulde, men som nemt ville kunne realiseres med et par effektive justeringer.