Der er noget eventyrligt og samtidig yderst komfortabelt over restaurant Lyst i Vejle. Et Olafur Eliasen masterpiece placeret på yderste molerække med udsigt til havn, vand og en kontinuerlig strøm af fjerne lys fra trafikken over Vejlefjord. En tilsvarende konstant strøm af velsmag rammer os denne aften. En fornem række af historiefortællende og yderst velafbalanceret kreationer fra Daniel McBurnies forrygende køkken. Det er kogekunst, service og æstetik af højeste kaliber.

Før vi træder ind i det unikke murstenstårn, får vi lidt varmt at styrke os på i den pivkolde aften, og de fløjlsbløde toner af musik, der følger os det sidste stykke op i restauranten, understøtter kun den hjertelige velkomst. Scenen er sat, og de vil os det helt tydeligt godt.

En lille ”lystig” gastronomisk fortælling bliver præsenteret om stedets tilgang til lokalitet og inddragelse af de fire elementer - hav, ild, jord og vind - i aftenens menu. Måske ”hokus pokus” for nogen, men rammen for aftenen bliver fornemt sat, inden vi bliver placeret i den runde bar med hele team Lyst i centrum til den første smagsseance - velkomstchampagne og seks delikate små snacks. Fra den milde ende med blød ”lillebror-ost” omringet af sprød fennikelkiks i bedste stil til de mere smagsintense med bl.a. en papirstynd tærteskal på hyben pyntet med farvematchende ørredrogn, der under sig gemmer på røget ål og cremet sauce choron. Forrygende smagskombination, der fornemt kommer hele smagsspektret rundt.

Menuen er fastsat på forhånd med små 20 serveringer. McBurnie har været med på Lyst fra dag et, og er tydeligt stadig tro mod konceptet her fire år efter åbning. Men vi oplever samtidig en bevægelse i retning af, at han er ved at konstituere sin egen stil. Der er stadig tydelig nordisk smagskærlighed med et kærkomment lille personligt Britannia-twist, der bl.a. kommer til syne i en møghamrende delish ”crumpet” med skagenfanget tun. Det virker mere frigjort fra tidligere nedskrevne dogmer, og det fungerer glimrende. Der er stadig fuld smæk på lækkerhed, men skruet en smule ned for de mere udfordrende og innovative smagsoplevelser. Ikke at udfordringerne ikke findes. For stående i halvcirkel med en håndfuld andre gæster i ”isrummet” er der tydeligt enkelte i forsamlingen, der har svært ved at nyde og sluge den havfriske klat - Rømø-østers ”au natural”. Ingen smagshjælp til nybegyndere her.

Til gengæld er der herlig genkendelighed fra tidligere besøg i form af både dramaturgi og serveringer af signaturretterne ”Bread & butter” og den efterhånden legendariske kartoffel med Lyksvad caviar. Begge yderst simple i udtrykket, men så djævelsk indbydende i smag, at statussen som Lyst-signatur giver argumentationsfri mening og stadfæster fokus på absolut velsmag og et håb om, at de aldrig forsvinder.

Ikke nok med at de på Lyst gemmer på vanedannende velsmag, de gemmer også på et fremragende vinkort i alle genrer med gode muligheder for indbydende fund. Det er virkelig rart, at man på øverste kulinariske niveau stadig kan finde skarpe flasker til en plovmand. Vinmenuen følger rigtig fint med, selvom vi er i det nederste af tre mulige niveauer, hvor især to italienere står ekstra skarpt denne aften. Først en hvidvin – Tenute Quarta 2021 - der overraskende nok er lavet på den ellers blåskinnede pinot noir. Tillokkende burgundisk i både næse og mund, hvilket giver mening da vinen har været en tur på både nye og gamle fade fra selvsamme franske område. Fyldig men stadig syreholdig og et flot match til en perfekt bagt rødtunge med citrontimian og luftig svampebearnaise på karl johan, der smager lige så godt som det lyder. Saftig barbera d’Alba, 2017 fra tophuset Roagna fuldender saftigheden i dybrødt dådyrkød omkranset af intens sauce og syndigt lækre skiver af fedt fra vildtet. Ja tak!

Vi runder af tilbage i baren, hvor det hele startede, med et skønt trekløver af søde sager, der sørger for at vi sagte og saligt nynner med til musikken på vej ned af trappen, mens vi prøver at indkapsle essensen af en middag på lyst.

Og her kan vi konstatere, at det eneste der reelt sejler denne aften er de afskærmende opsatte sejl i den ikoniske ”spisesal”, der henkastet, legesygt og med sans for detaljen bliver puffet til undervejs. Lyst sejler igen med al naturlighed direkte ind i global mesterklasse.

VEJLE: Lyst

Del:

Del:

Follow White Guide in Social Media

Nyhedsbrev

Read more

Følg os