Mandag aften hyldede White Guide de bedste restauranter i Danmark, Færøerne og Grønland, og igen i år var det Alchemist, der lige akkurat hev prisen hjem til Refshaleøen i et yderst snævert kapløb med Noma, Geranium og Koks Grønland.
"Rasmus Munk er en af denne verdens skarpeste og vigtigste kokke. Hans talent for gastronomisk kreativitet med alverdens teknikker og forståelse for både de fremmeste og de mere udfordrende råvarer er unik på et niveau, der har fanget verdens opmærksomhed som et eksempel til efterlevelse – hvem der så end kan det," skrev vor anmelder efter besøget.


Rangeringen af de bedste danske restauranter med point (Op til 40 for mad / samlet point op til 100):

1. Alchemist (39/99)
2. Noma (39/98)
3. Geranium (39/96)
4. Koks Grønland (38/97)
5. Jordnær (38/95)
6. aoc (37/95)
6. Mielcke & Hurtigkarl (37/95)
8. Kadeau København (37/94)
8. Søllerød Kro (37/94)
10. RÆST (37/93)
10. KOAN (37/93)

White Guide hædrer også en række restauranter og personer for særlig kvalitet, indsats eller service. Herunder er de forskellige priser med de nominerede og vinderen fremhævet med rødt.
 
Årets Unge Kokketalent
Nomineret: Alexander Johnsen - Restaurant Novel, Sebastian Jiménez - RÆST og Rebecca Victoria Siri Purcell - Søllerød Kro
 
Smag for Skillingen
Nomineret: Gaijin, Oberra og Ripotot
 
Årets Oksekødsservering
Nomineret: AOC, Barr og Formel B
 
Årets Jan Restorff
Nomineret: Silas Souza -  AOC, Tina Kragh Vildgaard - Jordnær og Charlotte Haugaard - TRI
 
Årets Bæredygtige
Nomineret: Kadeau, Koks Grønland og Mota
 
Årets Vinoplevelse
Nomineret: Formel B, Jordnær og Lago

Årets Vinkælder
Nomineret: Alchemist, AOC, Geranium og Søllerød Kro

Årets Osteservering
Nomineret: à terre, Kong Hans’ Kælder samt Mielcke & Hurtigkarl

Årets Dessertoplevelse
Nomineret: RÆST, Studio og Svinkløv Badehotel

Årets Nye Restaurant
Nomineret: KOAN, Novel og Topicàle

White Guide ønsker alle nominerede og vindere tillykke!

 

Årets bedste retter

Ved selvsamme event uddelte Landbrug & Fødevarer priser for  "Årets Ret med Fisk og Skaldyr" og "Årets Ret med Gris". Organisationen havde i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og Norma og Frode Jacobsens Fond indstillet en række restauranter, der i de respektive kategorier præsenterede nogle enestående retter.
I kategorien "Årets Ret med Fisk og Skaldyr" vandt Falsled Kro således over Restaurant Domæne og Restaurant Novel. I kategorien "Årets Ret med Gris" var det Svinkløv Badehotel, der tog prisen foran Sdr. Bjert Kro, Restaurant Mark, Norrlyst og Restaurant Treetop.

Kæmpe stort tillykke til alle vindere!!!

Read more