Piemontesiske Luca Zelante har flere gode restauranter på cv'et, men nu er han blevet herre i eget hus på Skt. Annæ Plads. Stedets navn er Plin, der betyder "klem", og hentyder til en måde at lukke fyldt pasta fra chefens hjemstavn. På menukortet er der seks retter, der kan vælges à la carte, som fireretters- eller som seksrettersmenu - både til frokost og aften. Indretningen er enkel og moderne i det lille lokale og der er også borde udenfor. Zelantes kokkekunst tager afsæt i solidt italiensk håndværk, hvor alt tilberedes fra bunden af de bedste råvarer, men samtidig er der plads til legesyg innovation i nogle af retterne.

Read more