Årets fiske- og skaldyrsoplevelse

WHITE GUIDE DANMARK 2020: Årets fiske- og skaldyrsoplevelse gives til et sted, der byder på en rå og uforfalsket velsmag af friske fisk- og skaldyr og formår at tilberede og garnere disse, så de udgør unikke smagsoplevelser.

Årets fiske- og skaldyrsoplevelse - uddeles i samarbejde med Fiskerikajen.

Koks

Med unge Poul Andrias Ziska i spidsen har Koks i de seneste år gjort hele verden opmærksom på ikke blot restaurantens fortræffelighed, men også Færøernes råvareskatkammer, hvor især de maritime elementer er af uovertruffen kvalitet. Heroppe kan man for alvor tale om 'merroir', og netop fisk, tang og skaldyr har året rundt en fremtrædende plads på Ziskas menu. Ikke underligt, for hans sans for at skabe stor og klingende ren velsmag med de lokale skatte er ganske enkelt enestående. Husk at sætte et besøg på Koks på din bucketlist, den er ganske enkelt blandt verdens bedste restauranter og byder på en fantastisk oplevelse med sin placering langt fra alfarvej og i barske omgivelser.

 

Read more