Alimentum
Hvis man ikke vidste bedre, havde vi ikke gættet på, at det er her bag den hvide facade på et anonymt gadehjørne i centrum, at man finder et af Aalborgs gastronomiske fyrtårne - Restaurant Alimentum. Der er heller ikke mange oplysninger på hjemmesiden om, hvad der venter os. Så vi træder med spænding gennem døren og krydser fingre for, at rygterne om nye, opgraderede gastronomiske ambitioner holder stik. Og lad det straks være slået fast med syvtommersøm - det gør de, og mere til.
Verden udenfor forsvinder i samme øjeblik, vi bliver budt indenfor af den unge flok med chefkok Søren Birch og restaurantchef Jacob Urth i spidsen. Indflyvningen i Alimentums smagsunivers med fuld fokus på bæredygtig omhu og stor smag rammer os i fire små velkomstsnacks. Første bid er en blini dækket af Hiramasa fra opdræt i Hanstholm, der kamuflerer en mousseline på skovkylling samt en XO-creme lavet på bl.a. deres egen skinke, tørret kammusling, røgede Skagensrejer og grillet, hjemmedyrket tomat. De blanke skiver af fisk på toppen er penslet med “soja” på tørrede Ingrid-ærter og pyntet med syltede løg, saltede stikkelsbær og grønne blade fra vinterportulak. En mundfuld, der - ingrediens-, håndværks- og smagsmæssigt - indkapsler sjælen af Alimentum. Fornem start præsenteret i afslappende, men stilsikker øjenhøjde.
Indholdet i den stadig ukendte tasting-menu står klar til os i en kuvert inde i selve restauranten. En menu, der forbliver ukendt, da vi på opfordring ikke lader os friste til at åbne, før vi er i mål. Til gengæld frister både vinkort og de tre mulige drikkemenuer: Signature, Prestige og husets saftmenu. Vi vælger Signature-udgaven baseret på et par glimrende danske indslag fra den lokale vingård Guldbæk og ellers europæiske “moderne” naturvinsproducenter. Kærligheden til naturen afspejles også tydeligt i restaurantens rare atmosfære i det intime spiselokale med blot otte borde - fuldt booket denne aften. Lyst egetræ, mos på skydedøren, muslingeskaller på væggene og et stykke knogle fungerer som servietring. Selv toilettet spiller med fuglefløjt og maleri af en af hverdagens oversete grønne helte - porren.
Duften af skov og efterår blæser med det samme op i næsen på os. En dyb, rig og varm bouillon på indigo rørhatte og aromatiske dråber af enebærolie. Slubrende lækker. Brød på Mariagertobahvede (en dansk version af den canadiske gluten- og proteinrige Manitoba) med gær- og tangsmør på siden præsenteres som favoritten blandt personalet. Det smager absolut, men vi bliver kortvarigt bekymrede for, at dette så er højdepunktet. Den frygt forsvinder dog som dug for solen med næste kavalkade af retter. Kammusling med græskar smager hjernedødt godt og sætter nye standarder for, hvordan muslingen skal tilberedes. Kartoffel-dumpling er tryllet om til en luksus-servering smækfyldt med tragtkantareller, Gastro Unika caviar og syrebalancerende sauce på kærnemælksvalle med let grøn sødme fra figenbladsolie samt brændt knas fra ristet boghvede. Smagskompleksitet og velsmag i skønneste forening. I glasset spiller pivfriskt 2024 italienske “Le Vagabonde” på fornem vis med på de mange smagsindtryk. Mineralitet af en anden verden, grov saltsten, let tanninriv i gummerne, hvinende gul citrussyre og let tropisk sødme fra moden stenfrugt. Ja tak! Alimentum driver en lille vinbiks på den modsatte side af vejen, og det kan blot konstateres, at de i den grad ved, hvad de har med at gøre, når det kommer til pairing og veldoseret baggrundsviden.
Hummer fra Limfjorden får smukt selskab af gulerod, hvor køkkenet manifesterer deres styrke i at koble det delikate med det jordbundne. Stilen fortsætter med modnet svinebryst og kam fra restaurantens eget landbrug, Lille Østergård, pakket ind i sæsonens kål. Visuelt og smagsmæssigt en fremragende “grøn” kødret, der får det til at give ekstra god mening, når Søren Birch nævner Claus Henriksen fra MOTA som mentor. Respekt for råvaren, grøn resonans og velsmag i nutidige toner. Den jordnære forbindelse fortsætter som en rød tråd direkte over i værtskabet, hvor teamet på tværs af kokke og tjenere i den grad er med til at understøtte herlighederne på tallerkenen. Overskud og ejerskab på den helt rigtige måde.
Kuverten har vi for længst glemt, men ved gennemtælling af retter og mæthedsgrad kan vi regne ud, at vi nærmer os enden. Servering nummer tretten i rækken er derfor ikke overraskende i den søde afdeling. Sløjfen på aftenen bliver her nydeligt bundet med cremet Karl-Johan-is overhældt af innovativ varm nordisk “chokolade” på perlebyg, der følges op af en forfriskende kreation på fermenteret kvæde og Conference-pære - begge vilde og vildt velsmagende!
Lettere overrumplede og aldeles tilfredse læner vi os tilbage i den sofa, hvor det hele startede cirka fire timer tidligere. Nu med mynte-te i stedet for danske bobler og petit fours i stedet for snacks – og med en klar konstatering af, at vi her har at gøre med en “no-nonsense” farm-to-table-restaurant. Himmelstræbende og fremadstormende, men med rødder og fundament plantet dybt i den nordjyske muld. Det virker ikke til, at de er typer, der kan lide at råbe højt på Alimentum. Måske derfor bør vi lytte ekstra godt efter. For der er bæredygtig gastronomi af højeste kvalitet. Vi lander derfor fortjent i Global Mesterklasse.