Restaurant

Kontrast

Klassificering

FINE LEVEL

Skønne vine, god fisk og banegårdsstemning

Hotel Villa har slået sig stort op i den smukke postbygning lige ved Københavns Hovedbanegård. Smart skal det være, og stedets store brasserie har både indendørs og udendørs servering. Lydniveauet er dog lige ved at forhindre den gode samtale, da der både er DJ, der sørger for loungemusik, samt de mange tog, der skal bremse, køre og rangere lige ved siden af – men det er faktisk med en vis charme. Charme har vores tjener bestemt også, og hun er smilende og hjælpsomheden selv hele aftenen. Fra det store blærede vinkort, hvor der er mange glasvine, finder vores tjener en god Mâcon-Bussières Les Clos 2016 fra økologiske Joseph Drouhin til de første deleretter, og derefter fortsætter vi med Chat Sauvage på pinot noir fra Rheingau, der er rimeligt prissat og et udtryk for, at Kontrast lægger vægt på drikkevarerne, som det også ses i det velassorterede drinkskort. Maden derimod er mere jævn, men med med gode fiskeserveringer som stegt blæksprutte med friskristede løg og en pikant salsa eller stegt torsk med muhammara, ærter og kålskud, Risottoen med ærter, nødder og persille har brug for noget mere smag, og salaten med tomat og ost er heller ikke ret spændende. Hvis du ikke har noget imod lidt banegårdsstemning, er Kontrast et fint valg til et par retter og nogle gode glas vin.

Contact

Adress

Tietgensgade 39
1704København

Phone

+45 78 73 00 30

Web

https://www.brasseriekontrast.dk/

Other places nearby

News