Barabba har, siden Rasmus Oubæk åbnede sit italienske modstykke til alle de franske hipsterbistroer i hans imperium, været et yndet tilholdssted for branchefolk, fordi de holder åbent, når andre har lukket, fordi de har hamrende god mad, og fordi værtskabet er i top. Den seneste tid har folkene på Barabba brugt på at raffinere deres måltidsudtryk, så det nærmer sig en klasse højere end det rustikke italienske osteria, men heldigvis uden at smagen er gået fløjten, som det nogle gange ses i moderlandet, hvor formen overtager indholdet. Sådan er det ikke her. Velsmagen sidder lige i skabet, og man får meget for pengene i menuen.

Bag en undseelig dør i Rantzausgade gemmer sig en overraskelse af et spisested med en vild grøn menu og naturvine, som selv den mest inkarnerede carnivor kan overgive sig til. De fem ejere har taget det grønne til sig, dog er mejeriprodukter ikke forsaget, hvilket giver lidt mere spillerum.

Restaurant Bæst er en fryd for øjet, hvor stilen krydser slagtehallen med trattoriaet. For enden af lokalet hænger i et glasskab de økologiske, fermenterede kødprodukter, der præger charcuteritallerkenen, og ved siden af buldrer stenovnen for at kunne tilberede den bedste pizza nord for Alperne. Men det er ikke kun pizza og charcuteri, der drager på Bæst.

Engelske Alan Bates' imponerede cv rummer bl.a. adresser som The Fat Duck, El Celler de Can Roca, Henne Kirkeby Kro og Studio. Nu har han slået dørene op til en intim og personlig restaurantoplevelse på Østerbro under navnet Connection. Her er kun plads til ti gæster per seating, og alle sidder sammen ved et solidt langbord i yderst behagelige stole.

Der er noget særligt ved at træde over dørtærsklen til d’Angleterre og blive ført til bords. Du kan kigge ud i køkkenet og forvisse dig om, at stedets nye køkkenchef Jakob de Neergaard sørger for, at ikke en dråbe sauce eller guldflage sidder forkert. De Neergaards fortid som køkkenchef på Søllerød Kro og siden udvikler af bl.a. Jacob og Jakobs fantastiske is gør ham til indbegrebet af den chef, der skal stå bag gryderne på Marchal.

Jonathan Berntsen har mange års erfaring med at drive god restaurant. Fra den ungdommeligt vilde Berntsens Ballade til den højt anpriste Clou har Berntsen med stilsikker hånd styret sit køkken, og han laver præcis den mad, han selv synes, er den allerbedste. Her er gode råvarer, og de kan sagtens være importerede, hvis det er det, der giver bedst mening. Berntsen er optaget af formgivning, men nu er stilen klædeligt enklere og smagene langt mere fuldendte og nuancerede.

Er der noget, man kan savne ved ikke at kunne gå ud at spise, er det forkælelsen og håndhævelsen af stolte tidskrævende traditioner i køkkenet. Det får man så mangfoldigt igen, når man gæster Maison, der er Rasmus Oubæks flagskib blandt hans bistrorestauranter – idet den er løftet til fransk mesterklasse.

Efter restaurationsbranchens mørkeste vinter i nyere tid er vi endelig tilbage. Trods ihærdige og fantastiske takeawayforsøg, der har prøvet at dæmme op for meningsløsheden og truende økonomisk nedgang, er det blevet helt tydeligt, hvad man ikke kan udlicitere eller nøjes med online. Nærværet og værtskabet er nøglen til den gode restaurantoplevelse, og det er netop, hvad David Oliver Fischer og hans stab kan og har savnet at kunne udøve i nedlukningens dødvande.

No. 2 er en art luksuriøs sæsonbetonet bistroudgave af AOC med et enklere udtryk, mere uformel stemning, og selvfølgelig i en meget mere overkommelig prisklasse. Her er fokus på velsmag uden så mange dikkedarer, og når dertil lægges det fine vinudvalg og den behagelige betjening, ender vi sikkert i Mesterklasse.

Hotel Villa har slået sig stort op i den smukke postbygning lige ved Københavns Hovedbanegård. Smart skal det være, og stedets store brasserie har både indendørs og udendørs servering. Lydniveauet er dog lige ved at forhindre den gode samtale, da der både er DJ, der sørger for loungemusik, samt de mange tog, der skal bremse, køre og rangere lige ved siden af – men det er faktisk med en vis charme.